Katolsk Lederuddannelse
Ny uddannelse i katolsk børne- og ungdomsarbejde
DUK's uddannelsesudvalg udvikler i øjeblikket en helt ny type lederuddannelse, der henvender sig til alle, der arbejder med eller har lyst til at arbejde med børn og unge i den katolske kirke.
Katolsk Lederuddannelse - eller bare KLU - er en moduluddannelse der inden for forskellige grundlæggende temaer tilbyder kvalificering og inspiration for ledere med forskelligt erfaringsniveau. Uddannelsens moduler tilbydes op tre niveauer:
1) Ny leder - for nye og potentielle lederkræfter. Sigter på at kvalificere til afholdelse af enkeltaktiviteter, kortere arrangementer og introducerer til lederrollen generelt.
2) Erfaren leder - for ledere, der allerede har en del erfaring med i bagagen. Fokuserer på organisering og afholdelse af længere forløb, lejre, overordnet planlægning og ledelse af ledergrupper/ teams.
3) Chef/ organisator - for erfarne lederkræfter, kateketer og andre. Fokuserer på erfaringsudviksling og ny inspiration, samt rollen som mentor/coach for nye ledere.
På hvert KLU-kursus bliver man præsenteret for et eller flere tema-moduler på det niveau, man melder sig til på. Her i udviklingsfasen vil kursernes indhold blive slået op fra gang til gang. Eksempler på uddannelsesmoduler kunne være katolsk tro og identitet, pædagogik, ledelse og samarbejde, kommunikation og planlægning.
Næste KLU arrangement
Katolsk Lederuddannelse: 17. - 22. oktober 2010 (efterårsferien).
Mere information
Du kan læse meget mere om Katolsk Lederuddannelse og Aktion 10P i artiklen fra katolsk orientering her:
